Categories
Blogindlæg

COVID-19 og Antistoffer – Mange ubesvarede spørgsmål

I disse dage bliver der talt meget om tests for antistoffer mod COVID-19, men faktisk er der meget vi endnu ikke ved om disse antistoffer.

Antistoffer er det vores immunforsvar danner mod virus og bakterier, når vi har overstået sygdommen, og som beskytter os fremover. Dette sker også ved COVID-19, men der er mange spørgsmål om antistoffer mod COVID-19 vi endnu ikke har svar på.

De interessante antistoffer når det kommer til COVID-19 hedder IgM og IgG, som altså er to forskellige typer på antistoffer. IgM er det første antistof der dannes i forbindelse med en infektion, mens IgG først dannes et stykke tid efter infektionen er overstået. Hvis man i blodet kan måle begge disse antistoffer, er det som regel derfor et tegn på at man har overstået en nylig infektion, og ofte også at man er immun. Kan man derimod kun måle IgG tyder det på en tidligere infektion, der ligger længere tilbage.

Nedenstående figur illustrerer hvordan man kan forestille sig at niveauerne af IgM og IgG stiger i forbindelse med en infektion – selvom figuren ikke er baseret på noget studie der har undersøgt det. Men altså man kan forvente at IgM stiger forholdsvis tidligt efter man har fået infektionen, og kort efter infektionen er overstået falder den igen. Her tager IgG over og giver langvarig, men ikke nødvendigvis livsvarig immunitet. Den måde IgM og IgG udvikler sig på i denne skitse følger den måde de gør det på ved mange andre infektioner.

Men det er også her at de mange spørgsmål kommer ind. Fordi hvor lang tid går der fra at man har overstået infektionen med COVID-19 til at man kan måle antistoffer i blodet? Og når man kan måle dem, hvor lang tid holder de sig så oppe i et niveau hvor man kan måle dem? Og endelig, kan vi regne med at hvis man kan måle antistoffer i blodet, så er man immun overfor en fremtidig infektion? Svarene på disse spørgsmål har vi endnu ikke, men der pågår mange studier der undersøger disse ting.

Nogle studier har forsøgt at undersøge hvornår det kan give mening at undersøge for antistoffer, og her anbefales at teste for antistoffer først mindst 3 dage efter en patient har fået symptomer på COVID-19 eller 7-10 dage efter vedkommende blev smittet.

Det danske antistofstudie

I Danmark har vi fået de foreløbige resultater af det første antistofstudie, hvilket er udført på sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Her har man tilbudt alle ansatte med patientkontakt at blive testet for antistoffer, og det benyttede over 20.000 sig af inden for få døgn. Man bliver tilbudt at få målt IgM og IgG nu, om en måned og om fem måneder – og resultaterne fra dette studie vil bidrage med meget viden. Herunder hvor lang tid man fastholder antistofniveauet og hvor mange der udvikler dem. Såvidt jeg har forstået har man valgt både at teste med en quicktest og en regulær blodprøve.

Kriterierne for at deltage i denne undersøgelse var blot at man var ansat med patientkontakt, det vil sige det er ikke en undersøgelse af kun dem der har haft symptomer. Det bliver altså en form for stikprøve af også asymptomatiske tilfælde.

De foreløbige resultater er blevet offentliggjort, og her fandt man at når man justerede for testens usikkerhed, havde 4,1% af de ansatte i sundhedsvæsnet overstået en COVID-19 infektion. Region Hovedstaden har også frigivet mere detaljer om quicktesten her. Her fremgår blandt andet at sensitiviteten er 82,5% og specificiteten er på 99,5%. Dette betyder også at der er mulighed for både falsk positive og falsk negative svar på testen.

Om antistofferne fortsat kan måles om en måned må vi vente at se. Herudover skal det også undersøges om det at man har antistoffer også betyder man er immun. Ligesom det også er interessant, om det at man kan måle SARS-CoV-2 i en podning også betyder at man er syg eller at man kan smitte.

Kan man blive smittet med COVID-19 to gange?

I forhold til det med immunitet er det interessant, fordi nogle studier i Sydkorea har berettet om nogle patienter, der muligvis kan have været smittet to gange. Det drejer sig om 163 patienter, hvor man har kunnet teste patienterne positive efter de er blevet raske.

Det kan der være mange forklaringer på, herunder selvfølgelige fejlsvar i de tests man har anvendt, at man har anvendt tests med forskellige grænseværdier eller at der befinder sig virus RNA i lang tid efter smitte, også selvom det ikke betyder man kan smitte andre eller selv blive syge.

Beretningerne fra Sydkorea er interessante og skal undersøges nærmere, men der er endnu ikke evidens for at man kan smittes flere gange. Det ville også være underligt at man trods alt kun skulle blive immuniseret få uger, det ses ikke så tit ved infektioner. Som minimum vil vi forvente at folk bliver immune i nogle år efter de har været syge.

Der er altså mange ubesvarede spørgsmål, som vi kun finder svar på med den omfattende mængde forskning i COVID-19 der foregår lige nu.

By Andreas Andersen

Yngre læge og kommende geriater fra Region Syddanmark. TR for Yngre Læger.

Skriv en kommentar