Kategorier
Blogindlæg

De skrøbelige plejehjemsbeboere har størst risiko for at dø af COVID-19

Især plejehjemsbeboere dør af COVID-19, men det er ikke nogen overraskelse, fordi det ser vi også for andre sygdomme.

Der er mange patienter der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af COVID-19. Ifølge Sundhedsstyrelsen nævnes faktorer som alder, overvægt, plejehjemsbeboere, kroniske sygdomme og immunsupprimerede. Men kigger man på statistikkerne er der én gruppe der har markant større risiko end andre – plejehjemsbeboere.

I Danmark har vi ifølge den nyeste oversigt fra Statens Serum Institut haft 36.373 COVID-19 positive personer i Danmark. Af disse har der kun været 704 tilfælde på plejehjem, svarende til knap 2%. Dette skal holdes op mod at 0,7% af Danmarks borgere bor på plejehjem (40.599 plejehjemsbeboere/5.825.337 borgere i Danmark). Plejehjemsbeboerne er altså lidt overrepræsenterede i smittetallene for COVID-19 i Danmark.

Hvordan står det så til med dødsfald? I Danmark har vi 688 dødsfald associeret med COVID-19. Af disse har 242 været plejehjemsbeboere, svarende til godt en tredjedel. Dødeligheden blandt de bekræftede COVID-19 tilfælde i Danmark, den såkaldte Case Fatality Rate (CFR), er aktuel på 1,9% (688/36.373) – men for plejehjemsbeboere er den på 34,4% (242/704). Dødeligheden blandt plejehjemsbeboere er altså markant højere end for hele befolkningen.

En tredjedel af plejehjemsbeboere der får en COVID-19 infektion dør – for hele befolkningen er det kun 2%

Kan den reelle dødelighed måske være højere? Ja, måske. Der vil være et mørketal ift. dødeligheden af COVID-19, fordi ikke nødvendigvis alle der døde af COVID-19 har været testet. Og man kunne måske godt forestille sig at dette mørketal er større for plejehjemsbeboere, fordi grænsen for hvornår de kommer ind på sygehuset er højere. Omvendt kan man også forestille sig en effekt den modsatte vej, idet plejehjem måske er mere opmærksomme på at få deres beboere testet, af hensyn til risikoen for at smitte de andre beboere. Hvor den reelle dødelighed ligger ved vi ikke.

Der er altså ingen tvivl om at hvis vi taler risikogrupper, så udgør plejehjemsbeboere en gruppe med en markant større risiko end de andre risikogrupper. Er det så mærkeligt? Nej, det kunne vi faktisk forvente, fordi det gælder også for alle mulige andre sygdomme.

Plejehjemsbeboere er nemlig i stor risiko for at dø af COVID-19, fordi de er gamle, comorbide, skrøbelige, immunsupprimerede og har et lavt funktionsniveau. For den skrøbelige ældre er det dråben der vælter læsset – og det er COVID-19 der er dråben. Men dråben kunne lige så godt have været en lungebetændelse eller influenza.

Udover at plejehjemsbeboere er skrøbelige og i stor risiko, så har de også den ulempe at behandlingsmulighederne er begrænsede. Mange af dem vil ikke være kandidater til hverken genoplivning eller intensiv behandling, og nogle vil endda ikke engang kunne profitere af en indlæggelse. Mange af de andre risikogrupper vil vi formentlig kunne gøre mere for at behandle.

Pointen er nok at da plejehjemsbeboerne har så stor risiko for at dø af COVID-19, så er det en gruppe vi skal passe ekstra meget på. Det betyder dog ikke at vi ikke skal beskytte de andre risikogrupper, for dem har vi faktisk behandlingsmuligheder for, og de kan også vælte af en COVID-19 infektion.

Af Andreas Andersen

Yngre læge og kommende geriater fra Region Syddanmark. TR for Yngre Læger på Medicinske Sygdomme, SHS. FTR suppleant for YL på Sygehus Sønderjylland.

Skriv en kommentar