Fakta om Cannabis

Debatten om Medicinsk Cannabis og hvorvidt Cannabis skal legaliseres præges meget af anekdoter og følelser. Vi må have noget mere fakta frem i debatten. 

Til januar træder en ny forsøgsordning for Medicinsk Cannabis i kraft. På trods af advarsler fra læger og forskere om, at vi ikke har nok viden om virkningen og bivirkninger ved medicinsk cannabis, er det nemt at finde folk der støtter forslaget. Desværre præges debatten meget af anekdoter og følelser, og jeg savner mere fakta og viden i debatten. Det er vigtigt, så vi kan tage stilling på et evidensbaseret grundlag.

Denne artikel er ment som en baggrundsartikel, som kan være godt at læse, hvis du skal forstå debatten om cannabis. Jeg har forsøgt at være omhyggelig med at henvise til kilderne undervejs. Du er velkommen til at henvise til andre gode fagligt stærke kilder til viden om cannabis, der kan være værd at kende i debatten om for og imod legalisering af cannabis – både som rusmiddel og som medicin.

Hvad er cannabis?

Cannabis er en plantefamilie, som omfatter blandt andet planterne Cannabis Sativa, Cannabis Indica og Cannabis Ruderalis. Det er en tokønnet, et-årig plante, der består af stængler, blade, topskud og hos hunplanten nogle små gennemsigtige blærer, fyldt med en sej væske der kaldes for cannabisharpiks. Når hunplanten befrugtes af hanplanten, sætter den frø. 

Planterne indeholder flere forskellige psykoaktive stoffer af typen Cannabinoider, faktisk findes der over 100 typer. De to mest almindelige hedder Tetrahydrocannabinol (THC) og Cannabidiol (CBD), og det er THC der giver rusen ved indtagelse af cannabis, mens CBD har en angstdæmpende og muligvis også antipsykotisk effekt. CBD er ikke et euforiserende stof, men alle CBD-produkter, der er udtræk fra cannabis, indeholder noget THC. 

Cannabis er nok mest kendt som rusmiddel. Der er mange navne for cannabisprodukter, herunder hash, skunk, hamp, pot, græs, marihuanna og cannabisolie. Hash kommer fra planten Cannabis Sativa, hvor man presser harpiks fra planten sammen med planten til en mørkfarvet hård klump. Marihuanna eller pot er tørrede blade eller topskud, som man kan ryge. Når hash eller marihuanna blandes med tobak i en cigaret, kaldes det for en joint. Cannabisolie er et udtræk af plantesaften ved hjælp af et solvent, som bagefter inddampes til en olie. Skunk er en form for pot, der består af ubefrugtede topskud fra planten, hvilket giver et stærkere produkt. 

Indholdet af THC i cannabisprodukter kan variere meget. I pot er der typisk 3-10%, i hash er der 10-20%, i skunk er der 15-30% og i cannabisolie kan der være op til 60%. Indholdet af THC er højest i harpiksen og de blomstrende topskud, lavere i bladende og stænglen. Når hunplanten sætter frø, falder THC-indholdet, så ønsker man et højt THC-indhold skal der høstes inden dette tidspunkt.

Cannabis som rusmiddel

Det er især THC i Cannabis, der står for den euforiserende virkning. Rusoplevelsen ved Cannabis er en oplevelse af afslapning og velbehag. Sanseoplevelserne bliver stærkere og den kritiske sans svækkes, så man opleves mere glad, fjollet og bliver mere social. Virkelighedsopfattelsen kan også blive forstyrret under en rus. 

Ruseffekten kommer forskelligt, afhængig af hvilken type cannabis man anvender. Ryges det kommer effekten hurtigt og den maksimale rus kommer efter 20-30 minutter, og vil vare 3-6 timer. 

Fysiske effekter under en rus er røde øjne, tør mund, øget puls og øget appetit. Herudover kan man blive svimmel og træt. Man får en svækket koncentration og reaktionsevne, og dette kan vare op til 24 timer efter rusen, hvilket er årsagen til det ikke er forsvarligt at køre bil. Der kan ses depression, akutte angstanfald, forstyrrede virkelighedsopfattelse og der kan udvikles en akut psykose. 

På lang sigt er der risiko for afhængighed, nedsat mentaltilstand og adfærdsændringer. Herudover er der en sammenhæng mellem anvendelsen af cannabis, og risikoen for senere i livet at få psykoser. Der er også øget risiko for at blive afhængig af andre stoffer. 

Mindst 10% af unge mellem 16 og 24 år har brugt cannabis inden for den seneste måned, og det er også i den aldersgruppe at de er mest sårbare overfor et højt forbrug af cannabis. Det skyldes at cannabis øger risikoen for at den unge har svært ved at fastholde arbejde og uddannelse og nedsætter kognitive funktioner som indlæring og hukommelse. Hos voksne er denne effekt umiddelbart reversibel, men det er den ikke nødvendigvis hos unge. 

Det anslås at der er 22 millioner misbrugere af cannabis i Europa, og således er det den mest brugte narkotikatype i Europa. Det anslås at markedet omsætter for 8-13 milliarder euro hvert eneste år.

I Danmark skiller vi os ud i forhold til de andre europæiske lande, fordi i Danmark misbruger vi mest Hash, mens det i andre europæiske lande primært er marihuana der ses misbrugt. Det mest psykoaktive stof hedder THC og i de seneste fem år har politiet i Danmark kunnet se en stigning i koncentrationen af THC. Den stigende koncentration skyldes at man har forfinet vækstbetingelserne for cannabisprodukterne, f.eks. ved at dyrke dem i væksthuse, og derfor ser politiet nu cannabisprodukter der er væsentlig stærkere end før i tiden.

Sådan virker cannabis

Cannabis indeholder altså cannabinoider af mange forskellige slags, hvoraf THC er den mest studerede. De er fedtopløselige og det gør også at hvis du har indtaget cannabis, bliver det i kroppen lang tid efter. Halveringstiden af THC er ca. 7 dage og en enkelt dosis kan tage 30 dage for at komme ud af kroppen igen. Selve forbrændingen af THC sker gennem leveren, og mange af metabolitterne er også psykoaktive. Metabolitterne har også lang halveringstid, og kan derfor også blive i kroppen i lang tid. Cirka en fjerdedel udskilles i urinen, mens resten sker gennem afføringen. 

Når THC kommer ind i kroppen binder den til cannabinoid-receptorer, der blandt andet kaldes CB1 og CB2. CB1 findes især i hjernen, mens CB2 mest findes i perifert væv. Cannabinoidreceptorer styrer mange ting i hjernen som hukommelse, koncentrationsevne, bevidstheden og bevægelseskoordinering. Når THC aktiverer disse receptorer, bliver disse centre i hjernen altså påvirket. Det drejer sig om det limbiske system, neocortex, motoriske og sensoriske områder i hjernen. Det er også blevet vist at THC hæver niveauet af Dopamin i hjernen.  

THC kan både fås fra udtræk af cannabis og lavet syntetisk. Der er faktisk forskelle i virkningen mellem det ikke-syntetiske THC og det syntetiske THC. Det syntetiske THC er nemlig en fuld agonist overfor CB1, hvor det ikke-syntetiske THC er en partiel agonist. Derfor vil rusvirkningen af syntetisk THC også være værre i forhold til koncentrationen. 

Bivirkninger ved Cannabis

Der mangler stadig en del evidens for både virkningen og bivirkninger ved anvendelsen af cannabis. Selvom vi ikke kender alle bivirkninger, kender vi dog nogle. Dette skyldes at der jo findes lægemidler der indeholder cannabis godkendt i Danmark, og bivirkningerne her er:

  • Over 10% kan få træthed og svimmelhed.
  • Mellem 1 og 10% kan få Kraftesløshed, Nedsat eller øget appetit, Reaktioner på applikationsstedet, Utilpashed, Diarré, Kvalme, Mundhulegener, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning, Orale ulcera, Smagsforstyrrelser, Smerter i mundhulen, Apati, Balanceforstyrrelser, Depression, Eufori, Følelse af beruselse, Hukommelsesbesvær, Koncentrationsbesvær, Konfusion, Personlighedsforstyrrelser, Søvnighed, Talebesvær. Sløret syn.
  • Mellem 0,1 og 1% kan få Abdominalsmerter, Stomatitis. Hypertension. 
    Hallucinationer, Psykose, Suicidaladfærd, Synkope.

Det er altså en myte, at Cannabis skulle være uden bivirkninger. Selvfølgelig har Cannabis bivirkninger som alle andre lægemidler. Spørgsmålet er hvilke og hvor hyppige, og her mangler der en del viden. Ligeledes mangler der også en del viden om hvilke doser der skal anvendes. 

Cannabis og lovgivning

Indtil 1925 var det fuldt legalt at købe, besidde og bruge cannabis overalt i den vestlige verden. I 1961 blev FN’s enkeltkonvention vedtaget, der indførte kontrol med cannabis og andre stoffer, og begrænsede brugen af cannabis til medicinske og videnskabelige formål. 

I Danmark er cannabis reguleret ved Bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvor cannabis findes på liste A og THC på liste B. CBD er ikke inkluderet på listen. Der findes ikke nogen 0,2% nedre grænse for THC, som der gør i andre EU-lande. 

Ren CBD betragtes altså ikke som euforiserende i Danmark, men det betragtes som et lægemiddel. Alle lægemidler kan kun forhandles og importeres til Danmark, ved godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen, i henhold til Lægemiddelloven

Der findes produkter der indeholder stort set ren CBD. Hvis disse skal importeres som et lægemiddel, og ikke anses som et euforiserende stof, skal det dokumenteres med den mest følsomme analysemetode at stoffet ikke indeholder THC. Der et endnu ikke set et CBD produkt, der ikke indeholdte spor af THC. 

Fra januar 2018 etableres en 4-årig forsøgsordning, hvor læger får mulighed for at udskrive medicinsk cannabis på recept. Cannabis til denne ordning kan være importeret eller dyrket under kontrollerede og kvalitetssikrede forhold, og ligeledes bliver produkterne fremstillet kvalitetssikret på apoteker. 

Udover forsøgsordningen findes der også lægemidler baseret på Cannabis, der er lovligt godkendt som lægemidler. Sativex er et lægemiddel, der indeholder CBD og THC, og det forhandles i Danmark. Marinol og Nabilone er baseret på marihuana, og det forhandles ikke i Danmark men andre EU-lande, og kan ved en udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen importeres til Danmark. Det er også muligt at få fremstillet Medicinsk Cannabis som magistrelle lægemidler, hvor et apotek fremstiller det. 

Legalisering af Cannabis

Flere lande rundt omkring i verden har legaliseret cannabis som rusmiddel eller som Medicinsk Cannabis. Der findes flere modeller hvor legalisering kan ske. I nogle lande er Cannabis helt ulovligt. I andre er det ulovligt, men loven håndhæves ikke eller forbrug anses ikke for kriminelt. Der kan være forskel på om det er kriminelt til personligt forbrug eller medicinsk forbrug, ligesom der kan være grænser på det daglige forbrug. 

  • I Holland er det tilladt at købe og ryge op til fem gram cannabis om dagen, i de såkaldte “Coffeeshops”.
  • I Portugal afkriminaliserede de Cannabis til eget brug i 2001. Det betyder at man her gerne må have under 25 gram Cannabis på sig.
  • I 2013 legaliserede Uruguay alt produktion og forbrug af Cannabis. Det er tilladt at købe op til 40 gram hver måned, men forbruget skal registreres i en database.
  • I USA er det muligt at sælge hash lovligt i flere delstater. Californien var den første delstat der gjorde det i 1996. Colorado gjorde det i 2014, og det førte til et større forbrug blandt personer over 26 år, men færre hashkriminelle.
  • I Canada er Medicinsk Cannabis lovligt. Man kan få medicintilladelse til Medicinsk Cannabis, og rådgivning fra læger. 
  • I Israel har Medicinsk Cannabis været lovligt siden starten af 90’erne. 
  • I Danmark laves en forsøgsordning for Medicinsk Cannabis i kraft fra Januar 2018.

Der findes altså flere lande i verden hvor Cannabis er legaliseret som rusmiddel eller Medicinsk Cannabis. Erfaringerne følges nøje, men det er dog vigtigt at understrege at man kan ikke bare direkte overføre resultaterne fra et land til et andet. Der er mange forskellige i årsagerne til legalisering, indretning af markederne, hvilke produkter der efterspørges osv. Det er altså stadig et eksperiment hvad der vil ske, både ved legalisering af Cannabis som rusmiddel og som Medicinsk Cannabis. 

Læs også

2 thoughts on “Fakta om Cannabis

Skriv en kommentar