Folketinget har netop enstemmigt vedtaget forsøgsordningen for medicinsk cannabis. Dermed har politikerne godkendt et lægemiddel, udenom de krav vi normalt stiller til lægemidler.

Hvis medicinsk cannabis virker bedre til at behandle sygdomme, end anden medicin vi har godkendt, skal vi selvfølgelig bruge det. Men vi er også nødt til at huske på, hvorfor vi i dag har de skrappe retningslinjer for godkendelse af medicin. Det oplagte eksempel er jo Thalidomid, der inden vi fik de skrappe krav til godkendelse af lægemidler, medførte tusindvis af børn født med misdannesler. 

I cannabisdebatten bliver det ofte fremført, at det er medicinalindustrien der vil forhindre cannabis i at blive godkendt. Medicinalindustrien bliver her ofte fremstillet som én stor aktør, men i virkeligheden er der tale om mange konkurrerende virksomheder. Virksomheder der absolut vil være klar på at springe ind på et marked for cannabis, hvis det bliver lovligt. Dette vidner antallet af virksomheder, der nu vil fremstille cannabis til forsøgsordningen også om. 

Når vi stiller skrappe krav til godkendelse af lægemidler, så er det ikke for at de virksomheder skal tjene flere penge. Så er det netop for at kontrollere at virksomheder ikke lancerer hvad som helst på markedet, netop for at tjene penge.

Medicinsk Cannabis – Lægemiddel uden krav til dokumentation

Hvis du kigger nærmere på forsøgsordningen, så kan du se at mange af de krav der stilles til godkendelsen af medicinsk cannabis minder om dem vi stiller til lægemidler. Der er krav til at produktionen skal overholde reglerne for god fremstillingspraksis (GMP reglerne). Der er krav til at der er kontrol med hvor meget af det aktive stof (THC og CBD) de fremstillede produkter indeholder. Med andre ord får du ved medicinsk cannabis et produkt, hvor du i hvert fald kan regne med hvad det indeholder, i modsætning til på det sorte marked. 

Men bortset fra at der er krav til kvaliteten af produkterne, så stilles der ikke ved godkendelsen af medicinsk cannabis krav om, at virksomhederne dokumenterer at produkterne virker og hvilke bivirkninger der er. Forsøgsordningen er med andre ord en ordning hvor virksomheder kan få godkendt lægemidler, uden at komme med dokumentation.

Godkendelsen af lægemidler er ikke perfekt – men bedre end alternativet

Når lægemidler skal godkendes, skal virksomhederne først udføre en række forsøg der dokumentere virkningen af lægemidlet og hvilke bivirkninger der er. Det betyder ikke at vi nødvendigvis kender alle bivirkninger når et lægemiddel bliver lanceret.

Dette skyldes, at det er begrænset for hvor mange personer man kan have med i et klinisk studie, så der vil derfor altid kunne dukke sjældne og uventede bivirkninger op efter lanceringen af lægemidlet. Det er også derfor Lægemiddelstyrelsen løbende holder øje med hvilke bivirkninger der indberettes. 

Men selvom det er muligt at der kan dukke bivirkninger op efter lanceringen af lægemidlet og selvom processen for godkendelsen af lægemidler klart kan forbedres, så er det ikke et argument for at droppe dokumentationskravene for lægemidler. Tværtimod. 

Derfor er det heller ikke et gyldigt argument for at indføre medicinsk cannabis, at henvise til eksempler på at medicinalvirksomheder har fusket, at bivirkninger er dukket op efter lanceringen eller at der er sket fejl under godkendelsesprocessen. Det er et argument for at stramme godkendelsesprocessen op – ikke for at droppe den. 

Hvorfor skal cannabis være en undtagelse?

Så når blandt andet jeg mener det er en dårlig ide, at politikerne har vedtaget forsøgsordningen med medicinsk cannabis, er det ikke fordi jeg er modstander af medicinsk cannabis. Så er det fordi jeg mener det er vigtigt, at vi husker hvorfor vi har skrappe godkendelseskrav. Så er det fordi vi skal godkende lægemidler fordi de er sikre og effektive – ikke fordi de er populære. 

Generelt er det ikke en god ide at politikerne blander sig i hvilke lægemidler vi skal godkende i Danmark. Det er en opgave for Lægemiddelstyrelsen. Det som politikere kan blande sig i, er hvilke retningslinjer Lægemiddelstyrelsen har for at godkende lægemidler. Men så skal disse retningslinjer altså være forsvarligt for ALLE lægemidler – ikke kun medicinsk cannabis. 

Når nu politikerne har godkendt medicinsk cannabis, har vi altså nu nogle lægemidler som vi behandler med, hvor vi ikke på forhånd kender bivirkninger og effekt i samme grad som andre lægemidler. Det er et eksperiment, som forhåbentlig går godt, men det kan også potentielt ende skidt. 

Der er også gode ting ved forsøgsordningen

Selvom forsøgsordningen principiel er forkert, fordi cannabis bør leve op til samme krav som vi stiller til andre lægemidler, er der også gode ting ved forsøgsordningen.

For det første får vi nu cannabisprodukter på markedet af høj kvalitet, der godt kan sammenlignes med kvaliteten af lægemidler. Patienterne kan altså så stole på hvad der er i produkterne, når de køber dem. For det andet får vi forhåbentlig mere erfaring med om cannabis faktisk har en plads i behandlingen af sygdomme. Det ville jo være fantastisk, hvis det er tilfældet. Og endeligt får vi også en mere systematisk bivirkningsindsamling, som kan relateres til hvilke former for cannabis der er anvendt.

Lad os alle håbe at vi nu får fakta for hvor mange der har gavn af cannabis, hvilke sygdomme det kan anvendes imod, hvilke doser der skal anvendes, hvilke bivirkninger der er og hvilke former for cannabis der virker. Nu indsamles der data fra forsøgsordningen, som forhåbentlig kan besvare disse spørgsmål. 

Published by Andreas Andersen

Yngre læge der arbejder med Geriatri og Akutmedicin