Hvad er op og ned i OK18?

Overenskomstforhandlinger kan være svært at overskue for dem der står udenfor forhandlingerne. Der kastes rundt med tal, og ofte er udmeldingerne modstridende. Her forsøger jeg at få styr på hvad der er op og ned i OK18. 

Det kan virkelig være forvirrende, når man hører på udmeldingerne fra parterne i en overenskomstforhandling. Senest har jeg fulgt lidt med i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område for både kommuner, regionerne og staten, og her har der været tvetydige meldinger ude. Det kan gøre det svært at overskue, og derfor har jeg i denne artikel forsøgt at ridse nogle af pointerne op.

Samlet set i staten, regionerne og kommunerne er det 750.000 ansatte som den kommende overenskomst skal gælde for. De 180.000 af dem er ansatte i staten. 

Central i forhandlingerne for arbejdstagerne er især formand for Forhandlingsfællesskabet Anders Bondo Christensen, formand for Centralorganisationernes fællesudvalg (CFU) Flemming Vinther, formand for Dansk Sygeplejeråd Grethe Christensen og formand for FOA Dennis Kristensen.

På arbejdsgiversiden er de centrale især innovationsminister Sophie Løhde, repræsentant for Danske Regioner Anders Kühnau og repræsentant for kommunerne Michael Ziegler.

På alle tre områder er forhandlingerne om en overenskomstaftale brudt sammen. Det skete for staten den 23. februar, for kommunerne den 26. februar og for regionerne den 27. februar. Næste trin i processen er dermed forhandlinger med forligsinstitutionen. 

Hvad sker der i Staten?

Arbejdstagerne ønsker en lønstigning på 8,2% og herudover vil de ikke have frataget deres arbejdsgiverbetalte frokostpause og der skal laves en arbejdstidsaftale for lærerne. De mener at de ved de seneste tre overenskomstforhandlinger har accepteret smalle forlig pga. krisen, og da Danmark nu er på vej ud af krisen skal de statslige ansatte også mærke det.

Arbejdsgiverne derimod har kun spillet ud med en lønstigning på 6,76,8% over de næste tre år. Sophie Løhde mener at da lønstigningen på det private område var 6,9%, og da de privatansatte altid har været lønførende, skal de statslige ansatte have mindre. Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Sophie Løhde har udtalt, at arbejdsgiverne i staten ikke vil angribe den arbejdsgiverbetalte frokostpause.

De statslige ansatte har varslet med en konflikt. På torsdag skal forligsmanden mødes med de to parter på statens område, for at se om der kan skabes et forlig. 

Hvad sker der i regionerne?

Knasten i forhandlingerne i Regionerne er ligesom på det statslige område hvor høj lønstigningen skal være og hvorvidt den arbejdsgiverbetalte pause skal fratages de ansatte.

Hvad sker der i kommunerne?

Knasten på det kommunale område er, ligesom ved staten og regionerne, hvor høj lønstigningen skal være. Herudover kræver arbejdstagerne at der skal være forhandlinger om lærernes arbejdstid. I dag reguleres arbejdstiden ved lov, da den blev frataget fra lærerne i OK13, men dette ønsker lærerne nu at få tilbage til overenskomsten.

Arbejdstagerne har ifølge Michael Ziegler forlangt at få en lønstigning på 9,15%. Dette skal ses i kontrast til den stigning der var på det private område på 6,9%, og Michael Ziegler mener derfor at parterne er for langt fra hinanden:

Lønmodtagerne mener derimod at deres forslag lægger sig op af Det Økonomiske Råds februar prognose, som fremskriver lønudviklingen i det private for 2018 og 2019:

Det mener lønmodtagerne er naturligt, fordi man traditionelt altid sammenligner med forventede lønstigninger på det private område.

Hvad sker der nu?

En konflikt kan varsles fra den 28. februar og kan tidligst gælde fra april. Forligsinstitutionen kan dog udsætte konflikten 2 gange 14 dage. Der kan både komme en konflikt fra arbejdstagerne (strejke) og fra arbejdsgiverne (lockout). Hvis det ender med konflikt, vil 10-15% af medlemmerne blive sendt ud i strejke.

Næste trin i processen vil være en forhandling med forligsinstitutionen, hvor forligsmanden vil forsøge at lave et forlig. Forligsmanden vil være Mette Christensen og hun har indkaldt kommunerne, regionerne og staten til forhandlinger torsdag, Lykkedes det ikke hende at få parterne til at mødes, kan det ende med enten en strejke eller en lockout. I sidste ende kan det ende med et lovindgreb.

Skriv en kommentar