Kategorier
Blogindlæg

Patienterne har ikke brug for en diagnosekode, men en bedre behandling!

Et år efter Folketinget begyndte at blande sig i behandlingen af Myalgisk encephalomyelit (ME), har patienterne ikke fået en bedre behandling.

Det seneste år har jeg fulgt med i debatten om Myalgisk encephalomyelit (ME), der også kaldes for Kronisk Træthedssyndrom. Det har været en debat præget af mange følelser, hvilket gør at man skal holde tungen lige i munden, for at kunne følge med.

Debatten kulminerede sidste år med et beslutningsforslag i Folketinget, hvor Folketinget på detailniveau begyndte at blande sig i udredningen og behandlingen af den svære sygdom. En beslutning jeg har givet udtryk for var forkert og som jeg tidligere har skrevet om her. I stedet skulle de have stillet bedre betingelser og rammer for forskning og at patienterne kunne blive taget hånd om.

Nu her snart et år efter må vi erkende, at der er stort set intet sket, der kommer patienterne til gavn. De har stadig ikke fået et bedre behandlingstilbud. Dette var også udmeldingen på det åbne samråd der var i Folketinget i går.

Den mærkelige debat om diagnosekoder

En af de mærkelige påstande i beslutningsforslaget fra sidste år er påstanden om at Sundhedsstyrelsen og Danmark ikke skulle anerkende WHO’s diagnoseklassifikationssystem ICD-10. Det er mærkeligt og noget vrøvl, fordi selvfølgelig anerkender vi i Danmark ICD-10. Det er jo fuldt implementeret på sygehusene og anvendes hver eneste dag. Der er intet der hindrer en dansk læge i at anvende diagnosekoden DG933, hvis de ønsker det.

En af de ting Folketinget glemte at tage stilling til, og som ingen umiddelbart har nævnt siden, er hvad skulle en praktiserende læge så anvende af diagnosekode, hvis han ville diagnosticere en patient med ME? Praktiserende læger bruger nemlig ikke ICD-10, men derimod det lidt forenklede ICPC-2 i stedet. De har ikke adgang til ICD-10, og det giver heller ikke mening de får det.

I det hele taget er jeg lidt træt af debatten om en bestemt diagnosekode. Det er jo ikke andet end en praktisk kode, der gør det muligt for læger at snakke sammen. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle give bedre behandling for patienterne at give dem en bestemt diagnosekode.

Der bør findes konsensus om bestemte diagnostiske kriterier

Ligeså absurd er diskussionen af hvad man skal kalde sygdommen. I det åbne samråd begyndte Liselott Blixt fra DF at skelne mellem Kronisk Træthedssyndrom og ME, som vi ellers anvender som synonymer. Selve adskillelsen af patienterne i forskellige subgrupper kan godt give mening, fordi det kan gøre det lettere at forske i behandlinger til patienterne. Men det nytter ikke noget politikerne indfører deres egne definitioner af ting. Her ville jeg have foretrukket at hun havde skelnet mellem de patienter, der opfylder kriterier for ME udfra Canadian Consensus Criteria og dem der ikke gør.

Fordi der findes jo mange diagnostiske kriterier for ME indtil videre. Faktisk hele 9 af slagsen ifølge et tidligere notat fra SST. Og her er de Canadiske kriterier kun ét af dem, og også dem som blandt andet patientforeningen ME-foreningen har talt for vi skal bruge i Danmark.

For mig er det fint hvis man fik adskilt patienterne i nogle flere subgrupper, og så fik fastlagt hvilke diagnostiske kriterier der bør anvendes.

Dumt at bestemme sig for et speciale på forhånd

Politikerne har talt for at ME skulle adskilles fuldstændig fra begrebet Funktionelle Lidelser, og i stedet tilhøre et somatisk speciale. Her har jeg især hørt Neurologien nævnt som speciale.

Dette tror jeg er en dårlig ide. Når vi ved så lidt om sygdommen på nuværende tidspunkt, så bør man ikke på den måde udpege et bestemt speciale der skal varetage behandlingen. Tilgangen bør i stedet være tværfaglig, og det synes jeg også noget tyder på der er brug for.

Patienterne har brug for et bedre behandlingstilbud

En af de ting de fleste er enige om er, at patienterne ikke har et godt nok behandlingstilbud i dag. I stedet for at snakke diagnosekoder og specialer, burde politikerne i stedet koncentrere sig om det vi har brug for dem til. Skabe bedre rammer for at der kan forskes i ME, så vi kan blive klogere på de mange ting vi ikke ved i dag. Ikke mindst hvordan vi bedst behandler sygdommen. Og så skabe rammerne for at de patienter der er svært syge, har et sted hvor der kan tages hånd om de forskellige problemstillinger de har. Tværfagligt!

Så Kære politikere! Fokuser på patienternes behandling, ikke deres diagnosekoder.

Af Andreas Andersen

Yngre læge og kommende geriater fra Region Syddanmark. TR for Yngre Læger.

Skriv en kommentar