Den 14. marts 2019 stemte samtlige af Folketingets partier for, at blande sig i noget der normalt er en faglig afgørelse. Det mener jeg er en uskik, og det synes jeg politikerne skulle holde sig fra.

Der er kommet en tendens til at politikerne gerne vil detailstyre sundhedsfaglige afgørelser. Vi så det med Medicinsk Cannabis, hvor politikerne på trods af det blev frarådet af Lægemiddelstyrelsen og andre faglige eksperter, valgte at fravige de godkendelseskrav vi normalt stiller til medicin. Senest er det nu lidelsen Kronisk Træthedssyndrom, hvor politikerne vil bestemme hvordan sygdommen rent fagligt skal klassificeres. Altså noget der normalt afgøres ude i de faglige miljøer af forskere og læger.

Her rykker politikerne altså ved den balance der normalt er, hvor politikerne udstikker rammerne, men ikke blander sig i de vurderinger og afgørelser som eksperterne kommer frem til.

Det overrasker mig især, at partier som fx. Det Radikale Venstre og Konservativ Folkeparti, der normalt lytter til eksperter, også har valgt at tilslutte sig forslaget.

Det går forslaget ud på

Det forslag som politikerne har stemt for, er en udtalelse fra en Forespørgselsdebat, der også går under navnet F 82. Du kan læse alt om denne debat her. Det drejer sig derfor ikke om et egentlig lovforslag, men egentlig mere en tilkendegivelse fra politikerne, som formentlig så skal udmøntes i senere lovforslag.

Af udtalelsen fremgår der:

Folketinget noterer sig:

* At indsatsen for patienter med ME-træthedssyndrom/CFS (G93.3) er mangelfuld. Patienter oplever stigmatisering og får ikke relevant tilbud om udredning og behandling.

* At den eksisterende behandling til ME-patienter langtfra er tilstrækkelig, og at der tages initiativ til oprettelse af specialiseret behandling af ME. Det bør ske i et tværfagligt setup med alle relevante specialer og bør organisatorisk forankres i somatikken.

* At Sundhedsstyrelsen opdaterer alle relevante specialevejledninger på tværs af hele ME-sygdomsforløbet for at sikre, at ME/CFS (G93.3) er beskrevet i alle relevante vejledninger.

* At Sundhedsstyrelsen anerkender og anbefaler brugen af WHO’s diagnoseklassifikationssystem ICD10 og ICD11, hvori diagnosen ME (G93.3, ICD10 og 8E49 i ICD11) indgår.

* At Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen med den nye kodepraksis adskiller ME/CFS fra samlebetegnelsen »funktionelle lidelser«.

* At der indhentes viden fra andre lande og igangsatte behandlinger af ME/CFS.

Forespørgsel F 82

Selve udtalelsen indeholder mange fine initiativer, som jeg egentlig er enig i. Men det indeholder især også nogle punkter, som politikere ikke bør blande sig i, men bør lade de faglige miljøer afgøre. Herunder hvilke samlebetegnelser man anvender om sygdomme, og hvilken behandling der er relevant.

Det første og andet punkt vedr. at indsatsen for patienterne med kronisk træthedssyndrom er mangelfuld er jeg enig i. Vi har stadig ikke gode udrednings- eller behandlingstilbud, og det bør vi gøre noget ved. Jeg tror de kommende centre for komplekse lidelser er et godt bud på en tværfaglig indsats, der kan gøre det bedre. Og så skal der jo bare forskes meget mere i den her type lidelser.

De næste to punkter synes jeg er sære – især nr. 4. Sundhedsstyrelsen har altid anerkendt og anbefalet brugen af WHO’s diagnoseklassifikationssystem ICD-10. Det er jo også derfor at bl.a. G93.3 også fremgår af Lægehåndbogen som relevante diagnosekoder. Det er derfor forkert at påstå at Sundhedsstyrelsen ikke anerkender ICD-10, fordi det har de altid gjort.

Dertil indeholder udtalelsen intet om hvordan Almen praksis skal forholde sig til diagnosekoder. De kan jo slet ikke vælge G93.3, i og med at Almen praksis ikke anvender ICD-10, men derimod ICPC-2 som diagnosekodesystem.

Så vil politikerne adskille kronisk træthedssyndrom fra samlebetegnelsen “Funktionelle lidelser”. Det er et af de mere kontroversielle punkter, fordi her synes jeg politikerne blander sig i klassifikationen af diagnoser, hvilket ikke er klædeligt for dem.

Til slut fremgår det at der skal indhentes erfaring fra andre lande. Det punkt bygger på den misforståelse, at nogle tror at forskning er landeopdelt, og det er den altså ikke. Og hvem kan generelt have noget imod at lade sig inspirere af erfaringer fra andre lande? Men bare fordi andre lande gør én ting er det jo ikke nødvendigvis bedre end det Danmark tilbyder.

Politikerne går imod de faglige anbefalinger

Politikerne har selvfølgelig også indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med denne Forespørgselsdebat. Her fraråder Sundhedsstyrelsen netop at politikerne vil tvinge sygdommen ud af kategorien Funktionelle lidelser:

Ud fra en samlet vurdering af både tilgængelig viden på området og den faglige konsensus kan Sundhedsstyrelsen således ikke anbefale, at kronisk træthedssyndrom tages ud af kategorien funktionelle lidelser, ligesom Sundhedsstyrelsen heller ikke kan anbefale, at man regulerer anvendelsen af diagnosekoder, således at man f.eks. tillægger koden G93TAME betydning i forhold til at anerkende bestemte sygdomsopfattelser vedrørende kronisk træthedssyndrom eller bruger diagnosekodesystemet til at afgrænse behandlingen til udvalgte monofaglige somatiske indsatser. Det er Sundhedsstyrelsens klare opfattelse baseret på en bred faglig konsensus, bedste faglige viden på området, hjemlige og udenlandske erfaringer m.v., at en monofaglig stigmatisering af patienter med kronisk træthedssyndrom vil gøre mere skade end gavn

Skrivelse fra Sundhedsstyrelsen

Om man kalder Kronisk Træthedssyndrom en funktionel lidelse eller ej er jeg egentlig ligeglad med. Jeg synes man skulle droppe den kassetænkegang, overhovedet at inddele sygdommen i hvorvidt det er en fysisk eller psykisk sygdom. Det kan jo være lige meget – og vi burde i stedet koncentrere os om hvordan disse patienter skal behandles.

Ni forskellige definitioner på Kronisk Træthedssyndrom

Ifølge Sundhedsstyrelsen findes der hele ni forskellige definitioner på Kronisk Træthedssyndrom – eller Myalgisk Encephalomyelitis (ME) og CFS som sygdommen også kaldes.

Det er i virkeligheden her der skal sættes ind, hvis vilkårene for patienterne skal forbedres. Der bør simpelthen laves nogle internationale kriterier, som der kan skabes konsensus om.

At der er ni definitioner kan også betyde at der i virkeligheden er tale om en blanding af flere sygdomme. Dette bør afklares, så der bliver styr på hvad sygdommen omfatter.

Dette er især vigtig for at vi kan stole på at forskning i sygdommen i et land, omfatter den samme patientgruppe som man ser i et andet land. Med andre ord kræves dette altså, hvis vi med forskning skal forbedre patienternes udbytte.

Alle sygdomme bør anerkendes

En anden vigtig ting er altså, at vi begynder at anerkende og respektere alle sygdomme. Uanset om der er tale om fysiske sygdomme, psykiske sygdomme eller funktionelle lidelser. Man kan altså være lige så syg af en funktionel lidelse som man kan af en sygdom, vi normalt karakteriserer som en fysisk sygdom.

Dette er især en bemærkning til kommunerne, hvor der af og til høres historier om folk der lades i stikken, blot fordi de har fået en diagnose, der tilhører de funktionelle lidelser. Det er slet ikke okay.

Det er i virkeligheden også her politikerne kunne gøre noget. Ændre vilkårene for hvad kommunerne kunne tillade sig. I stedet har politikerne nu spist patienterne af med en ligegyldig ændring i instrukser og flyttet patienterne hen til andre læger, der måske slet ikke har noget tilbud til dem.

Samlet set indeholder politikernes forslag en række kontroversielle ting, der måske på overfladen ser godt ud, men som i bedste fald formentlig ikke vil betyde noget som helst for patienterne. I værste fald vil patienterne nu skulle behandles af et lægespeciale der slet ikke har noget tilbud til patienterne overhovedet.

Og hvad fik så samtlige politiske partier til at stemme for det tåbelige forslag? Ja, mit bud er at der er Folketingsvalg lige om lidt. Og hvilket parti vil stå tilbage som det parti, der ikke vil “forbedre forholdende” for en meget syg patientgruppe? Forslaget er med andre ord en ordentlig omgang valgflæsk.

Published by Andreas Andersen

Yngre læge der arbejder med Geriatri og Akutmedicin

Join the Conversation

2 Comments

  1. I dette tilfælde synes jeg, at det er helt på sin plads, at politikerne greb ind. Jeg håber, de gør det samme i forhold til alle de andre fysiske sygdomme under WHO ICD-10, som Sundhedsstyrelsen fuldstændig fejlagtigt er lagt under fup-forskningsdiagnosen funktionelle lidelser, som til dato stadig er uden nogen form for evidens. Det betyder, at de patienter, som er under funtionelle lidelser, som jo er en psykiatrisk diagnose stort set mister retten til ordentlig behandling. Det kan koste liv.
    Derudover, mister de også retten til erstatning fra deres forsikringsselskab – bl.a. TRYG, hvilket blev fremstillet i Kontant på DR1 i går aftes.
    Hvis man har bare lidt mellem ørene, er det ikke svært at regne ud, hvorfor Trygfonden har støttet Institut for Funktionelle Lidelser b/Per Fink med over 100 mio.
    Tænk, hvad forsikringsselskaberne sparer på erstatninger.
    Med en psykiatrisk fup-diagnose er det mere end svært for en borger at få sin sag afsluttet i kommunen. Med en psykiatrisk diagnose er behandlingsmulighederne nemlig uudtømmelige, og borgerne kan holdes på en minimumsydelse i evigheder, hvor de i stedet burde have tilkendt førtidspension eller fleksjob. Det sparer kommunerne for mange penge.
    Dermed ikke sagt, at nogle borgere ikke lider af funktionelle lidelser, hvis man blot kaldte det for det rigtige navn. Nemlig hypikondri. Til gengæld er det 100% sikkert, at ca. 46.000 borgere med piskesmæld ikke lider af en psykisk sygdom. Det damne gælder borgere med migræne, borrelia og alle de andre sygdomne, som Per Fink har stjålet.
    Én ting er sikker: Der står tunge kræfter bag det her. “Follow the money”, som man siger, så er det i virkeligheden meget enkelt at se igennem hele det her set-up.
    Jeg er heldigvis ikke syg, men for en sikkerheds skyld har jeg spurgt min læge, hvad vedkommende mener om “funktionelle lidelser”. Hun er heldigvis enig med mig. Godt at vide, hvis man skulle blive ramt af en af de “stjålne” fysiske sygdomme.
    Med håb om, at politikerne går videre og får stoppet resten af vanviddet.

    1. Hej Merete!

      Tak for din kommentar! Som du kan læse i mit indlæg, er jeg uenig med dig i at det var klogt af politikerne at gribe ind, og blande sig i faglige beslutninger udfra mavefornemmelser. Argumenterne kan du læse i mit indlæg.

      Jeg er faktisk også uenig i nogle af de ting du ellers skriver i din kommentar. En del af tingene har jeg hørt i debatten før. Svaret til dig blev lidt langt, så jeg valgte faktisk at lave en ny artikel om dette, som du kan læse her:

      https://www.andreasandersen.me/misforstaaelser-om-funktionelle-lidelser/

      Du må meget gerne uddybe din kommentar, hvis du mener jeg har misforstået den.

      Mvh. Andreas

Leave a comment

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: