Ældre anvender ofte en del medicin, hvilket giver øget risiko for bivirkninger, interaktioner og uhensigtsmæssig medicinering. STOPP/START kriterierne kan være med til seponere unødvendig medicin.

For tiden er der en del fokus på deprescribing af medicin, dvs. seponering af medicin der enten er uhensigtsmæssig eller ikke nødvendig. Seponeringslisten fra Sundhedsstyrelsen er en god retningslinje til dette. Jeg bruger den selv en del i det daglige, hvor jeg møder ældre patienter, som ofte tager meget medicin.

STOPP/START kriterierne er nogle andre retningslinjer, der både er relevant i forhold til at starte ny medicin, men også at seponere unødvendig eller uhensigtsmæssig medicin.

Hvad er STOPP/START kriterierne?

STOPP/START kriterierne er altså en række kriterier til medicinering af ældre, dvs. patienter over 65 år gammel. STOPP står for “Screening Tool of Older Person’s Prescriptions” og START står for “Screening Tool to Alert Doctors”, og hvor STOPP er nogle retningslinjer til at seponere medicin er START nogle retningslinjer til at ordinere ny medicin.

Kriterierne blev første gang udgivet i 2008, og er siden hen opdateret til version 2 i 2014. Kriterierne bliver defineret af et panel af eksperter i klinisk farmaci i en proces, der kaldes for Delphi processen. Kriterierne er inddelt i forskellige organsystemer, herunder det kardiovaskulære system, CNS, gastrointestinale system osv.

STOPP kriterierne er også oversat til dansk af Dansk Selskab for Geriatri, og jeg vil her gengive nogle af dem.

STOPP kriterierne

STOPP kriterierne er altså nogle kriterier hvor læger skal overveje at seponere eller sænke dosis på medicin. De er inddelt i forskellige afsnit.

Afsnit A: Indikation for medicinering

Dette afsnit indeholder få kritierier der kan anvendes, når man skal vurdere generelt om der fortsat er indikation for medicin.

  • Lægemidler ordineret uden en evidensbaseret klinisk indikation.
  • Lægemidler ordineret i en varighed udover en anbefalet varighed, hvor behandlingslængden er veldefineret.
  • Lægemidler inden for samme lægemiddelklasse, f.eks. NSAID, SSRI, Loopdiuretika, ACE-hæmmere, antikoagulatio. Der skal optimeres inden for den enkelte lægemiddelgruppe, før et nyt lægemiddel overvejes.

Afsnit B: Det kardiovaskulære system

Disse kriterier handler om lægemidler der anvendes inden for det kardiovaskulære system. Overvej at seponere eller nedsætte dosis ved:

  • Digoxin ved hjertesvigt med normal systolisk ventrikulær funktion. Her er der nemlig ingen evidens for en effekt.
  • Calciumantagonisterne Verapamil eller Diltiazem ved NYHA klasse III eller IV hjertesvigt. Disse lægemidler vil her kunne forværre hjertesvigt.
  • Betablokkere i kombination med calciumantagonisterne Verapamil eller Diltiazem. Her er der risiko for AV-blok.
  • Amiodaron som førstevalgs antiarytmikum ved supraventrikulære tachyarytmier. Der er større risiko end anvendelse af betablokkere, Digoxin, Verapamil eller Diltiazem.
  • Loop-diuretika som førstevalgsbehandling ved hypertension. Der findes sikrere og mere effektive alternativer.
  • Loop-diuretika ved deklive ødemer uden klinisk, biokemisk eller radiologisk evidens for hjertesvigt, leversvigt, nefrotisk syndrom eller nyresvigt.
  • Thiaziddiuretika ved samtidig signifikant hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypercalcæmi eller ved tidligere urinsyregigt. Disse tilstande kan nemlig udløses af thiaziddiuretika.
  • Loop-diuretika som hypertensionsbehandling ved samtidig urininkontinens. Disse kan forværre inkontinens.
  • Centralstimulerende antihypertensiva (f.eks. methyldopa, clonidin, moxonidin) medmindre der foreligger sikker allergi overfor eller manglende effekt af andre klasser af antihypertensiva. Centralstimulerende antihypertensiva tåles generelt dårligere hos ældre end yngre.
  • ACE-hæmmere eller Angiotensin II Receptor-blokkere hos patienter med hyperkaliæmi.
  • Aldosteronantagonister (f.eks. spironolakton, eplerenone) ved samtidig kaliumbesparende medikamenter (f.eks. ACE-hæmmere, Angiotensin II Receptorblokkere, amilorid) uden monitorering af S-Kalium. Der er nemlig her risiko for hyperkaliæmi, og S-Kalium bør kontrolleres hver 6. måned.
  • PDE-5-hæmmere (f.eks. sildenafil, tadalafil, vardenafil) ved svært hjertesvigt karakteriseret ved hypotension dvs. systolisk BT < 90 mmHg eller samtidig nitratbehandling af angina. Der er her risiko for kardiovaskulær kollaps.

Afsnit C: Trombocythæmmere & Antikoagulatia

Disse kriterier handler om lægemidler der er trombocythæmmere eller antikoagulatia. Overvej at seponere eller sænke dosis ved:

  • Langtidsbehandling med acetylsalicylsyre i doser højere end 160 mg pr. dag. Der er her øget risiko for blødning og ingen evidens for øget effekt.
  • Acetylsalicylsyre ved tidligere mavesår uden samtidig PPI. Der er her risiko for recidiv af mavesår.
  • Acetylsalicylsyre, clopidogrel, dipyridamol, vitamin-K-antagonister, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xa-hæmmer ved samtidig signifikant blødningsrisiko, dvs. ukontrolleret svær hypertension, blødningtendens, nylig ikke-banal spontan blødning. Der er her høj risiko for blødning.
  • Acetylsalicylsyre sammen med clopidogrel som sekundær apopleksiprofylakse, medmindre patienten har fået indsat coronar stent inden for de sidste 12 måneder eller har pågående AKS eller har en svær carotisstenose. Der er her ikke evidens for effekt ift. Clopidogrel alene.
  • Acetylsalicylsyre i kombination med vitamin-K-antagonist, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xa-hæmmer hos patienter med kronisk atrieflimmer. Der er her ikke evidens for øget effekt af acetylsalicylsyre.
  • Trombocythæmmer plus vitamin-K-antagonist, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xa hæmmere hos patienter med stabil coronar, cerebrovaskulær eller perifer arteriel sygdom. Der er ikke evidens for øget effekt af 2-stofbehandling.
  • Ticlopidin i alle tilfælde. Clopidogrel og Prasugrel har samme effekt, stærkere evidens og færre bivirkninger. Ticlopiden markedsføres ikke i DK.
  • Vitamin-K-antagonister, direkte trombinhæmmere eller faktor-Xa-hæmmere ved førstegangs DVT uden fortsatte risikofaktorer (f.eks trombofili) i mere end 6 måneder. Der er her ikke påvist øget effekt.
  • Vitamin-K-antagonister, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xa-hæmmere ved førstegangs lungeemboli uden fortsatte risikofaktorer (trombofili) i > 12 måneder. Der er her ikke påvist øget effekt.
  • NSAID og vitamin-K-antagonist, direkte trombinhæmmer eller faktor-Xa-hæmmere i kombination. Der er her øget risiko for alvorlig gastrointestinal blødning.
  • NSAID ved samtidig behandling med trombocythæmmere uden PPI profylakse. Der er her øget risiko for mavesår.

Afsnit D: CNS & Psykofarmaka

Her findes kriterier for CNS lægemidler og psykofarmaka. Overvej at seponere eller nedsætte dosis ved:

  • TCA ved demens, snævervinkel-glaukom, hjerteoverledningsabnormaliteter, prostatisme eller tidligere urinretention. Der er her risiko for forværring af disse tilstande.
  • Opstart af TCA som førstevalgs antidepressiva. Her er der øget risiko for bivirkninger ved TCA fremfor SSRI eller SNRI.
  • Neuroleptika med moderat antikolinerg effekt (clozapine, flupenthixol, zuclopenthixol) ved prostatisme eller tidligere urinretention. Der er her høj risiko for urinretention.
  • SSRI ved samtidig eller tidligere signifikant hyponatriæmi. Der er her risiko for at forværre eller udløse hyponatriæmi.
  • Behandling med benzodiazepiner i mere end 4 uger. Der er ikke indikation for længere behandling, risiko for forlænget sedering, konfusion, nedsat balance, fald, trafikulykker. Alle benzodiazepiner bør nedtrappes langsomt, da der er risiko for seponeringssyndrom ved straks seponering.
  • Antipsykotika (dvs. andre end quetiapin eller clozapin) hos patienter med parkinson eller Lewy Body demens. Der er her risiko for alvorlige ekstrapyramidale bivirkninger.
  • Antikolinergika som behandling for ekstrapyramidale bivirkninger til neuroleptika. Der er her risiko for antikolinergisk toxicitet.
  • Antikolinergika hos patienter med delir eller demens. Der er her risiko for forværring af kognitiv forringelse.
  • Neuroleptiske antipsykotika hos patienter med adfærds- og psykologiske symptomer på demens (BPSD) medmindre symptomerne er alvorlige og andre ikke-farmakologiske tiltag er mislykket. Der er her øget risiko for apopleksi.
  • Neuroleptika som hypnotika, medmindre søvnforstyrrelse skyldes psykose eller demens. Der er her risiko for konfusion, hypotension, ekstrapyramidale bivirkninger, fald.
  • Kolinesterasehæmmere ved persisterende bradycardi (<60 slag/min), AV-blok eller recidiverende uforklaret synkope eller samtidig behandling med lægemidler, der sænker hjertefrekvensen, såsom betablokkere, digoxin, diltiazem, verapamil. Der er her risiko for overledningsforstyrrelser, synkope og skade.
  • Phenothiaziner som førstevalgsbehandling, da sikrere og mere effektive alternativer findes. Phenotiaziner er sedativa, har signifikant antikolinerg toxicitet hos ældre, med undtagelse af prochlorperazin mod kvalme/opkastning/svimmelhed, levomepromazin som antiemetika i palliativ medicin.
  • Levodopa eller dopaminagonister ved benign essentiel tremor. Der er ingen evidens for effekt.
  • Førstegenerations antihistaminer. Der findes sikrere, mindre toxiske antihistaminer tilgængelige.

Afsnit E: Nyrerne

Her findes lægemiddel relevant for nyrerne. Overvej at seponere eller nedsætte dosis ved:

  • Langvarig digoxinbehandling over 125µg/dag ved eGFR < 30 mL/min. Der er her risiko for digoxinforgiftning hvis plasmakoncentration ikke kontrolleres.
  • Direkte trombinhæmmere (f.eks. dabigatran) ved eGFR < 30 mL/min. Der er her øget risiko for blødning.
  • Faktor-Xa-hæmmere (f.eks. rivaroxaban) ved eGFR < 15 mL/min. Der er her øget risiko for blødning.
  • NSAID ved GFR < 50 mL/min. Der er her risiko for forværring af nyrefunktion.
  • Colchicin ved eGFR < 10 mL/min. Der er her risiko for forgiftning med Colchicin.
  • Metformin ved eGFR < 30 mL/min. Der er her risiko for laktat acidose.

Afsnit F: Det gastrointestinale system

Her findes lægemidler relevant for det gastrointestinale system. Overvej at seponere eller nedsætte dosis ved:

  • Prochlorperazin eller metoclopramid ved parkinsonisme. Der er her risiko for forværring af parkinsonistiske symptomer.
  • PPI ved ukompliceret mavesår eller erosiv øsofagitis i fuld terapeutisk dosis > 8 uger. Dosisreduktion eller tidligere ophør anbefalet.
  • Lægemidler med tilbøjelighed til at forårsage forstoppelse (f.eks antikolinergika, peroralt jern, opioider, verapamil, aluminium antacida) hos patienter med kronisk forstoppelse, hvor ikke-obstiperende alternativer er tilgængelige. Der er her risiko for forværring af forstoppelse.
  • Perorale ion-jern doser større end 200 mg dagligt, f.eks ferrofumarat> 600 mg / dag, ferrosulfat > 600 mg / dag, ferrogluconat> 1800 mg / dag. ingen evidens for øget jernoptagelse over disse doser. I DK anvendes typisk Jern C der indeholder 330 mg ferrofummarat svarende til 100 mg jern, således at over 2 tabletter daglig ikke er indiceret.

Afsnit G: Det respiratiske system

Her findes lægemidler til behandling af respiratoriske lidelser. Overvej at seponere eller sænke dosis ved:

  • Theophyllin som monoterapi ved KOL. Der findes sikrere, mere effektive alternativer, risiko for bivirkninger på grund af et snævert terapeutisk indeks.
  • Systemiske kortikosteroider i stedet for inhalerede kortikosteroider til vedligeholdelsesbehandling af moderat-svær KOL. Anvendelse af systemiske steroider giver unødvendig udsættelse for langsigtede bivirkninger af systemiske kortikosteroider. Inhalationsbehandling er effektivt.
  • Antikolinerge bronkodilatatorer (f.eks ipratropium, tiotropium) ved tidligere snævervinklet glaukom (kan forværre glaukom) eller blæreafløbshindring (kan forårsage urinretention).
  • Ikke-selektive betablokkere (perorale eller topikale ved glaukom) ved behandlingskrævende astma.
  • Benzodiazepiner ved akut eller kronisk respirationssvigt, dvs. pO2 <8,0 kPa ± pCO2> 6,5 kPa. Der er risiko for forværring af respirationssvigt.

Afsnit H: Det muskuloskeletale system

Her er lægemidler til anvendelse inden for det muskuloskeletale system. Overvej at seponere eller sænke dosis ved:

  • NSAID fraset selektive COX-2 lægemidler ved tidligere mavesår eller gastrointestinal blødning, medmindre samtidig PPI eller H2 -antagonist. Der er risiko for recidiv af mavesår. I Danmark er COX-2 hæmmere også kontraindiceret ved tidligere mavesår eller gastrointestinal blødning.
  • NSAID ved svær hypertension eller svær hjertesvigt. Der er risiko for forværring af hypertension eller hjertesvigt.
  • Langtidsbrug af NSAID (> 3 mdr) til symptomlindring af slidgigt, hvor paracetamol ikke er forsøgt. Simple analgetika foretrækkes og er ofte lige så effektive.
  • Langtidsbehandling med kortikosteroider (> 3 mdr) som monoterapi ved RA. Der er risiko for systemiske kortikosteroid bivirkninger.
  • Langtidsbehandling med NSAID eller Colchicin (> 3 mdr) ved kronisk urinsyregigt, hvor der ikke er kontraindikation for en xanthinoxidasehæmmer (f.eks. allopurinol, febuxostat). Xanthinoxidasehæmmere er førstevalg som profylakse mod urinsyregigt.
  • COX-2 selektive NSAID ved samtidig hjerte-kar-sygdom. Der er øget risiko for myokardieinfarkt og slagtilfælde.
  • NSAID ved samtidig kortikosteroidbehandling uden PPI profylakse. Der er øget risiko for mavesår.
  • Perorale bisphosphonater hos patienter med aktuel eller nylig øvre gastrointestinal sygdom, dvs. dysfagi, øsofagitis, gastritis, duodenitis, mavesår, eller øvre gastrointestinal blødning. Der er risiko for recidiv/forværring af øsofagitis, øsofagusulcus, øsofagusstriktur.

Afsnit I: Urogenitalsystemet

I dette afsnit findes lægemidler inden for urogenitalsystemet. Overvej at seponere eller nedsætte dosis ved:

  • Antikolinerge lægemidler ved demens eller kronisk kognitiv svækkelse (risiko for øget forvirring, agitation) eller snævervinklet glaukom (risiko for akut forværring af glaukom) eller kronisk prostatisme (risiko for urinretention).
  • Selektive alfa-1 blokkere ved symptomatisk ortostatisk hypotension eller miktionssynkope. Der er her risiko for at fremkalde recidiverende synkoper.

Afsnit J: Det endokrine system

Her findes lægemidler inden for det endokrine system. Overvej at seponere eller nedsætte dosis ved:

  • Sulfonylurinstoffer med lang virkningsvarighed (f.eks. glibenclamid, glimepirid) ved type 2-diabetes mellitus. Der er her risiko for længerevarende hypoglykæmi.
  • Thiazolidenedioner (f.eks. pioglitazon) hos patienter med hjerteinsufficiens. Der er her risiko for forværring af hjertesvigt.
  • Betablokkere ved diabetes mellitus med hyppige hypoglykæmiske tilfælde. Der er her risiko for at undertrykke/maskere hypoglykæmisymptomer.
  • Østrogener ved tidligere brystkræft eller venøs tromboemboli. Der er her øget risiko for recidiv. Det er ifølge Promedicin også kontraindiceret ved arterielle tromboemboliske sygdomme.
  • Perorale østrogener uden gestagener hos patienter med intakt uterus. Der er her risiko for endometriecancer.
  • Androgener (mandlige kønshormoner) medmindre primær eller sekundær hypogonadisme. Der er her risiko for androgen toxicitet, ingen dokumenteret virkning ud over indikationen ved hypogonadisme.

Afsnit K: Faldrisiko

Disse lægemidler øger risikoen for fald, og er derfor uhensigtsmæssige til ældre. Overvej at seponere eller sænke dosis ved:

  • Benzodiazepiner. De er beroligende og kan forringe sensorium og balancen.
  • Neuroleptika. De kan forårsage dyspraksi ved gang og parkinsonisme.
  • Vasodilatorer (f.eks. alfa-1-receptorblokkere, calciumantagonister, langtidsvirkende nitrater, ACE-hæmmere, angiotensin-II-receptor-blokkere ved vedvarende postural hypotension, dvs. tilbagevendende fald i systolisk blodtryk ≥ 20 mmHg. Der er her risiko for synkope og fald.
  • Hypnotiske Z-medikamenter, f.eks. zopiclone, zolpidem, zaleplon. De kan forårsage forlænget dagtidssedation og ataxi.

Afsnit L: Analgetika

Ved disse analgetika bør overvejes seponering eller sænkning af dosis:

  • Anvendelse af perorale eller transdermale stærke opioider (morfin, oxycodon, fentanyl, buprenorphin, metadon, tramadol, petidin) som førstevalgs behandling for mild smerte. Her er WHO’s smertetrappe ikke fulgt.
  • Brug af regelmæssig (til forskel fra p.n.) opioider uden samtidig laxantia. Der er her risiko for svær forstoppelse.
  • Langtidsvirkende opioider uden korttidsvirkende opioider til gennembrudssmerter. Der er her risiko for vedvarende stærke smerter.

Afsnit M: Antikolinerge lægemidler

Overvej at seponere eller sænke dosis ved:

  • Samtidig anvendelse af to eller flere stoffer med antikolinerge egenskaber (f.eks. blæreantispasmolytika, tarmantispasmolytika, tricykliske antidepressiva, førstegenerations antihistaminer). Der er her risiko for øget antikolinerg toksicitet.

START kriterierne

START kriterierne er ligesom STOPP kriterierne inddelt i afsnit, og angiver altså vigtige indikationer for at starte medicinering.

Afsnit A: Det kardiovaskulære system

Her findes lægemidler inden for det kardiovaskulære system.

  • Vitamin-k-antagonister eller direkte trombinhæmmere eller faktor Xa hæmmere ved kronisk atrieflimmer.
  • Acetylsalicylsyre (75 mg – 160 mg dagligt) ved kronisk atrieflimmer, hvor vitamin-kantagonister eller direkte trombinhæmmere eller faktor Xa hæmmere er kontraindiceret. Ifølge cardio.dk bør der I dette tilfælde kombinationsbehandles med ASA 75 mg + clopidogrel 75 mg dagligt, da dette er mere effektivt end behandling med ASA alene. Dette medfører dog øget blødningsrisiko.
  • Trombocythæmmere (acetylsalicylsyre eller clopidogrel eller prasugrel eller ticagrelor) ved dokumenteret tidligere koronar, cerebral eller perifer vaskulær sygdom.
  • Antihypertensiv behandling når det systoliske blodtryk vedvarende er > 160 mmHg og/eller det diastoliske blodtryk vedvarende er > 90 mmHg; eller systolisk blodtryk > 140 mmHg eller diastolisk blodtryk > 90 mmHg hos diabetikere.
  • Statinbehandling ved dokumenteret tidligere koronar, cerebral eller perifer vaskulær sygdom, medmindre patientens status er terminal eller alder > 85 år.
  • ACE hæmmere ved systolisk hjertesvigt og/eller dokumenteret koronararterie sygdom. Ifølge Promedicin er ACE-hæmmer behandling ikke bredt indiceret ved koronararterie sygdom, kun venstresidig hjertesvigt eller hjertesvigt efter AMI.
  • Betablokker ved iskæmisk hjertesygdom.
  • Passende betablokker (bisoprolol, nebivolol, metoprolol eller carvedilol) ved stabilt systolisk hjertesvigt.

Afsnit B: Det respiratoriske system

Her findes lægemidler inden for det respiratoriske system.

  • Regelmæssig inhaleret beta 2 agonist eller antikolinerge bronkodilator (f.eks. Ipratropium, tiotropium) ved mild til moderat astma eller KOL.
  • Regelmæssig inhaleret kortikosteroid ved moderat til svær astma eller KOL, hvor FEV1 < 50% af forventet og gentagne exacerbationer nødvendiggør behandling med orale kortikosteroider.
  • Hjemmeilt ved dokumenteret kronisk hypoxæmi (dvs pO2 < 8,0 kPa eller 60 mmHg eller SaO2 < 89%).

Afsnit C: CNS & Øjne

Her findes lægemidler til CNS og øjne.

  • L-DOPA eller en dopamin agonist ved idiopatisk parkinsons sygdom med funktionel forringelse og deraf resulterende handicap.
  • Ikke-TCA antidepressive lægemidler ved tilstedeværelse af vedvarende større depressive symptomer.
  • Acethylcholinesterase hæmmere (fx. Donepezil, rivastigmine, galantamine) ved mild til moderat alzheimers demens eller lewy body demens.
  • Topikal prostaglandin eller betablokker ved primær åbentvinklet glaukom.
  • SSRI (eller SNRI eller pregabalin hvis SSRI er kontraindiceret) ved vedvarende alvorlig angst der interfererer med den ældres uafhængighed.
  • Dopamin agonist (ropinirol eller pramipexol eller rotigotin) ved Restless Legs Syndrome, når jernmangel og alvorlige nyresvigt er udelukket.

Afsnit D: Det gastrointestinale system

Her findes lægemidler til det gastrointestinale system.

  • PPI ved svær Gastro-oesophagal reflux syndrom eller peptisk striktur der kræver dilatation.
  • Fiber supplement (fx. klid, ispaghula) ved divertikulose og tendens til forstoppelse.

Afsnit E: Det muskuloskeletale system

Her findes lægemidler til det muskuloskeletale system.

  • DMARD ved aktiv, invaliderende leddegigt.
  • Bisphosphonater, D-vitamin og kalk hos patienter i langtidsbehandling med systemiske kortikosteroider. Dog kun hvis der foreligger osteopeni, dvs. T-score < -1.
  • D-vitamin og kalktilskud hos patienter med kendt osteoporose og/eller tidligere lavenergifrakturer og/eller BMD T-score < -2,5 flere steder.
  • Antiresorptiv eller anabolsk behandling (fx. bisphosphonat, strontium ranelat, teriparatide, denosumab) hos patienter med dokumenteret osteoporose, hvor ingen farmakologisk eller klinisk kontraindikation findes (Bone Mineral Density T-score < -2,5 flere steder) og/eller tidligere lavenergi frakturer.
  • D-vitamin tilskud hos ældre der er bundet til hjemmet eller har faldtendens eller har osteopeni (BMD T-score < -1 men > -2,5).
  • Xanthine-oxidase hæmmere (fx. allopurinol, febuxostat) ved tilbagevendende episoder med urinsyregigt.
  • Folinsyre tilskud hos patienter der tager methrotrexat.

Afsnit F: Det endokrine system

Her findes lægemidler til endokrine system.

  • ACE inhibitor eller angiotensinreceptorblokker (hvis ACE-hæmmere ikke tåles) ved diabetes med nyrepåvirkning dvs. urinstix med proteinuri eller mikroalbuminuri (>30 mg/24 timer) med eller uden serum-biomarkører tydende på nyrepåvirkning.

Afsnit G: Det urogenitale system

Her findes lægemidler til det urogenitale system.

  • Alfa-1 receptor blokker ved symptomatisk prostatisme, hvor prostatektomi ikke er vurderet nødvendig
  • 5-alfa reductase hæmmer ved symptomatisk prostatisme, hvor prostatektomi ikke er vurderet nødvendig.
  • Topikal vaginal østrogen eller vaginal østrogenpessar ved symptomatisk atrofisk vaginitis.

Afsnit H: Analgetika

Her findes analgetika.

  • Stærktvirkende opioider ved moderat-svær smerte, hvor paracetamol, NSAIDs eller svagtvirkende opioider ikke er passende til smertens sværhedsgrad eller har været ineffektive.
  • Laksantia hos patienter som tager opioider regelmæssigt.

Afsnit I: Vacciner

Her findes vacciner.

  • Årlig Influenzavaccination.
  • Pneumokokvaccine mindst en gang efter 65 års alder ifølge nationale guidelines. I Danmark foreligger der ingen generel anbefaling af pneumokokvaccination af personer over 65 år. Ældre over 64 år har dog forhøjet risiko for IPS (invasiv pneumokoksygdom). Evt. vaccination må bero på individuel vurdering sammenholdt med patientens øvrige risikofaktorer.

Dette var altså både STOPP og START kriterierne, som jeg synes er en god guideline, når man skal tænke på medicin til ældre – både hvad angår indikation for, men i ligeså høj grad som seponering. Det er nogle kriterier som jeg, sammen med andre guidelines, hyppigt anvender når jeg skal lave medicingennemgang med ældre patienter.

Der findes også andre gode resourcer til deprescribing af medicin hos ældre. Her kan bl.a. nævnes Beers kriterier, Medstopper, Deprescribing.org og Rxisk.

Published by Andreas Andersen

Yngre læge der arbejder med Geriatri og Akutmedicin

Leave a comment

Skriv en kommentar