Frygten for Coronavirus er pustet op i medierne. Risikoen for os i Danmark er formentlig meget lille, og derfor skal vi ikke være bange for Coronavirus i Danmark.

Coronavirus er kommet på alles læber for tiden, og dagligt får vi nyheder om hvordan virussen har spredt sig til flere lande i verden. Men skal vi egentlig frygte den i Danmark?

Det vil jeg komme nærmere ind på denne artikel, der også opsummerer hvad vi ved om den nye Coronavirus og i slutningen kan du finde links til hvor du får den seneste opdatering.

Coronavirus – Ikke en helt ukendt virus

Selve begrebet Coronavirus er ikke nyt. Det er en hel familie af vira, hvor en del forkølelsesvira er Coronavirus og kun giver milde forkølelsesinfektioner. Men en gang imellem opstår der nogle nye varianter af Coronavirus, der både er markant mere smitsomme og mere farlige.

To af disse er SARS og MERS. SARS står for “Severe acute respiratory syndrome” og er altså en variant af Coronavirus, kaldet SARS-CoV, der giver svær respirationssvigt. I 2002 opstod der en epidemi med SARS-virussen også i Kina, og den spredte sig til mange lande i verden og gav hundredevis af dødsfald. MERS står for “Middle East respiratory syndrome” og det var en anden variant af Coronavirus, kaldet MERS-CoV, der også gav svær respirationssvigt. Den opstod i Saudi Arabien og knap 300 er døde af denne virus.

Nu er der så kommet endnu en Coronavirus variant, der ikke er så “uskyldig” som de almindelige forkølelsesvira vi kender. Virussen blev først fundet i byen Wuhan i Kina, og det første tilfælde blev rapporteret den 31. december 2019. Derfor har virussen fået navnet 2019-nCoV, hvilket står for “2019 novel-Corona-virus”.

Selve navnet “Coronavirus” skyldes at hvis man kigger på et billede af denne virustype, så har den en masse krone-lignende (Corona = krone) pigge på overfladen.

2019-nCoV (billede fra CDC, Public Domain)

Coronavirus generelt giver både anledning til sygdom hos mennesker og dyr. Hos mennesker giver de typisk luftvejsinfektioner, i de fleste tilfælde milde forkølelser, men sjældent altså de her varianter der kan være dødelige. Hos dyr giver det hos nogle også anledning til luftvejsinfektioner, mens andre får diarre af virussen.

Smitte mellem mennesker sker som udgangspunkt ved direkte kontaktsmitte eller ved dråbesmitte, for eksempel når vi hoster eller nyser. Derfor er almindelig håndhygiejne den mest effektive måde at forhindre smitte.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen behandling af en Coronavirusinfektion, udover symptomatisk behandling. Ligeledes findes der heller ikke nogen vaccination. Det bør dog nævnes, at Thailand angiveligt har haft succes med at kurere en svært syg patient inden for 48 timer, med en cocktail af de antivirale lægemidler Lopinavir, Ritonavir og Oseltamivir. Det er dog alt for tidligt at sige noget om hvorvidt disse lægemidler vil have effekt generelt på Coronavirus infektioner.

Smitte af Coronavirus til mennesker

Der går mange historier omkring hvordan den nye Coronavirus er kommet til mennesker, herunder en del konspirationsteorier om at den skulle være lavet i et laboratorium og så sluppet ud til mennesker. Det er selvfølgelig noget vrøvl.

Selve virussen 2019-nCoV blev altså det i et tilfælde første gang i byen Wuhan i Kina. De første smittede tilfælde havde alle det tilfælles, at de havde været på Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan. Her bliver der solgt en del dyr, herunder fisk og levende dyr.

I et nyt studie i The Lancet har en række kinesiske forskere lavet en genanalyse af 2019-nCoV hos 9 patienter fra Wuhan der havde været på det her marked. Analysen viste dels at gensekvensen var stort set identisk hos alle patienterne, samt at den minder meget om en Coronavirus der i forvejen er kendt hos Flagermus.

Forskerne konkluderer, at dette kan antyde at den oprindelige kilde til den Coronavirus der nu truer mennesker kan være en Flagermus. Og at smitten er sket gennem et dyr, f.eks. slanger, der er blevet solgt på det marked, hvor alle patienterne kom.

“Although our phylogenetic analysis suggests that bats might be the original host of this virus, an animal sold at the seafood market in Wuhan might represent an intermediate host facilitating the emergence of the virus in humans”.

Konklusion fra studiet i The Lancet

Det er et godt bud på hvordan den nye Coronavirus er opstået. Det bør dog understreges, at den endelige smittekilde endnu ikke er identificeret.

Coronavirus smitte spreder sig i Kina og hele verden

Kort efter det første tilfælde med 2019-nCoV blev beskrevet, hørte vi dagligt om at den nu havde spredt sig til mange andre dele af Kina, og også nu til andre lande i hele verden.

I skrivende stund er der ifølge ECDC detekteret 17.383 tilfælde af 2019-nCoV over hele verden i 24 lande. Af disse er de 17.220 tilfælde set i Kina. I Kina har det ført til 361 dødsfald, svarende til 2,1%. Det lyder til at være en relativ høj dødelighed, men vi skal huske at dette er ud af de registrerede tilfælde, hvor der er kommet svar på prøverne. Når der kommer svar på mange flere prøver og hvis man tager højde for at mange milde tilfælde formentlig slet ikke er set på sygehuset, er dødeligheden formentlig markant lavere.

Udenfor Kina er 2019-nCoV nu detekteret i 23 lande. Her er der samlet set 163 tilfælde, og der har indtil nu kun været 1 dødstilfælde der er set i Filipinerne.

I Europa er der set 23 tilfælde og heldigvis ingen dødsfald endnu. I Tyskland 10 tilfælde, Frankrig 6 tilfælde, Italien 2 tilfælde, Storbritannien 2 tilfælde, Spanien 1 tilfælde, Sverige 1 tilfælde og Finland 1 tilfælde. Ingen tilfælde er blevet set i Danmark endnu.

Sådan viser Coronavirusinfektion sig

Der er ikke noget der tyder på at 2019-nCoV spreder sig på andre måder end andre Coronavirus vi kender, dvs. smitten sker primært ved direkte kontaktsmitte og dråbesmitte ved host og nys. Den gennemsnitlige inkubationstid er ifølge et studie 5,2 dage.

Men hvordan præsenterer en infektion med Coronavirusinfektion sig egentlig? Det er jo vigtigt at vide, både for patienterne som bliver syge, men også for lægerne der modtager dem på akutmodtagelserne og i almen praksis, og her skal vurdere hvordan de skal behandles.

For det første bør nævnes, at når det kommer til Danmark, er der så godt som ingen risiko hvis du ikke selv har været på rejse i Kina eller været tæt på en person der har. Det vigtigste kriterie for disse patienter er derfor deres rejse anamnese.

Ellers minder symptomerne mest om en helt almindelig luftvejsinfektion, dvs. hoste, feber og dyspnø. Men herudover kan der også være symptomer, som fra mavetarmkanalen, såsom diarre.

The Lancet har udgivet et studie, hvor man har set på hvordan 99 af patienterne fra Kina blev syge. Af dem 83% feber, 31% dyspnø, 11% muskelsmerter, 9% konfusion, 8% hovedpine, 5% halssmerter, 4% forkølelse, 2% brystsmerter, 2% diarre og 1% kvalme og opkast. På et rtg. thorax viste 75% bilateral pneumoni, 14% mat-glas forandringer og 1% pneumothorax. Af de 99 patienter udviklede 17% ARDS, og ud af disse døde 11% af multiorgansvigt.

De europæiske myndigheder har også samlet beretningerne om de tilfælde der er set i Europa indtil videre. De fleste tilfælde er personer der har været på rejse i Kina, er pårørende til nogle der har været på rejse eller sundhedspersonale der har behandlet dem.

Ifølge ECDC skal man mistænke 2019-nCoV hos følgende to grupper af patienter:

  • Patienter med akut luftvejsinfektion (hoste, halssmerter og dyspnø) inden for 14 dage efter de er kommet hjem fra rejse i Kina.
  • Patienter med respiratoriske symptomer efter at have været i kontakt med person smittet med 2019-nCoV.

Ved mistanke til sygdommen, skal patienterne naturligvis isoleres og udredes nærmere.

Hjemrejsende fra Kina og isolation

Der har de seneste dage været en debat af hvorvidt man skulle sætte alle patienterne der rejser hjem fra Hubei i karantæne, så man sikrer de ikke smitte andre personer. Det er jo oplagt at tænke den tanke, når vi tænker på at de bringer en risiko for at medbringe smitten til Danmark. Men er det egentlig nødvendigt?

Nogle matematikere fra Robert Koch Instituttet i Tyskland har lavet en model, der beregner den teoretiske risiko for at smitten kan bringes til bl.a. Danmark. I denne analyse har de beregnet en relativ import risiko for Danmark på kun 0,028%. Til sammenligning er risikoen for Frankrig beregnet til 0,242%.

Der er selvfølgelig stor forskel i risikoen fra lande til lande, herunder, hvor mange af borgerne fra de enkelte lande der har været på ferie i denne del af Kina. Men i særdeleshed også hvor mange af disse lande der har lufthavne med direkte forbindelse til disse områder. Det er disse forbindelser som matematikerne har brugt til at beregne risikoen.

På nuværende tidspunkt er det ikke Sundhedsstyrelsens vurdering at det er nødvendigt med karantæne, for alle personer der hentes hjem fra denne del af Kina. Der er i skrivende stund også kun kommet 14 passagerer fra disse områder i Kina, og her har Sundhedsstyrelsen valgt at lave en individuel risikovurdering. Ud af disse har SST vurderet at 2 er i høj risiko for at være udsat for smitte med 2019-nCoV, og de går derfor i hjemmekarantæne. Af det seneste fly med 10 passagerer, var der 1 der blev indlagt i Belgien med symptomer, inden vedkommende kom til Danmark. Det vides endnu ikke om han har Coronavirusinfektion.

Skal vi være bange for Coronavirus i Danmark?

Jeg startede denne artikel med at skrive, at vi ikke skulle være bange for Coronavirus i Danmark. Hvis vi kigger på selve smittespredningen, altså hvor hurtig Coronavirus spreder sig, er det ikke så overraskende. Det ser vi jo hvert år når vi bliver forkølet med Coronavirus, og de er i sig selv meget smitsomme. Sammenligner vi med influenza, så er den bestemt mindst lige så smitsom.

Kigger vi på dødeligheden, så er den i Kina på nuværende tidspunkt 2,1%. Dette er dog ud af de diagnostiserede tilfælde, som vi må formode kun udgør en mindre del af alle dem der kan være smittet. Samtidig er der mange der endnu ikke er diagnostiserede, fordi der endnu ikke er kommet svar på prøverne. Mit bud vil være at dødeligheden vil ende meget lavere.

Vi skal også huske på, at vores sundhedsvæsen i Danmark formentlig er meget bedre, end det er i mange dele af Kina. Dette sænker også dødeligheden markant.

Dødeligheden af SARS-CoV og MERS-CoV var på hhv. 11 og 35% af de smittede, altså langt højere. Kigger vi på influenza, så siger man som tommelfingerregel at dødeligheden er omkring 1%. Derfor er dødeligheden for 2019-nCoV formentlig ikke meget højere end den er for influenza, som vi ser hvert eneste år.

Endelig skal vi huske på at risikoen for at vi får en større smitte med 2019-nCoV er ekstremt lille. Vi vil nok sagtens kunne se enkelte tilfælde, som vi har set i andre europæiske lande. Men jeg tror ikke det er sandsynligt at vi vil se omfattende spredning af virussen i Danmark.

Derfor mener jeg ikke vi skal skal frygte den nye Coronavirus i Danmark. Når det er sagt skal vi naturligvis tage situationen alvorlig og monitorere situatioen, så vi løbende kan reagere på det.

Referencer

Published by Andreas Andersen

Yngre læge der arbejder med Geriatri og Akutmedicin

Leave a comment

Skriv en kommentar

%d bloggers like this: